Du er her: 

Babysalmesang

En stemningsfyldt stund i selskab med andre babyer og deres mødre/fædre.

Opstart: Der bliver opstart, når det er muligt. Pga. den forlængede nedlukning er det desværre ikke muligt at starte nyt hold op som planlagt den 12. januar. 

Hvis du ønsker at blive kontaktet med besked om opstart, skriv til Kirke - og kulturmedarbejder Lisbeth Juhl Nedergaard, Mail: kontor@bjerringbrokirke.dkTelefon: 61224257.

Sted: Bjerringbro Kirke og Kirkecenter. 

Babysalmesang henvender sig til babyer i alderen ca. 1-10 måneder.

Kirkerummet danner en storslået ramme med mange dejlige sanseindtryk. 
Et lille barn er meget følsomt over for stemning og atmosfære, og kirkerummets akustik er unik til formålet.

Til babysalmesang bruges salmer, sange og remser. Nogle sange sættes der fagter til, og andre danses der til. Undervejs bruger vi også forskellige instrumenter og redskaber, som vækker babyernes opmærksomhed. 

Vi synger ca. 40 minutter og går derefter over i kirkecenteret, hvor der serveres en lille forfriskning til de voksne, mens børnene lytter med, pludrer, spiser eller sover.  

Babysalmesang ledes af kirke - og kulturmedarbejder, Lisbeth Juhl Nedergaard. 
Kirkens organist Steffen Jungild akkompagnerer på orgel og spiller ind - og udgangsmusik.  

Forløbet strækker sig over 9 gange. Det koster 100 kr. at deltage i hele forløbet. 
Der er plads til 10 babyer på holdet, så tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. 

Har du interesse i at prøve babysalmesang, eller har du yderligere spørgsmål, kan henvendelser og evt. tilmelding ske til: 
Kirke - og kulturmedarbejder Lisbeth Juhl Nedergaard 
Mail: 
kontor@bjerringbrokirke.dk 
Telefon: 61224257.

Del dette: