Kirken og byen

Kirkens og byens historie:
Fra gammel tid har der været bebyggelse, hvor Bjerringbro nu ligger.
Trækstien langs Gudenåen minder endnu om den gamle pramfart på åen.
Bjerringbro er - som by betragtet - forholdsvis ny.

Byen, der opstod ved banens åbning i 1863, ligger i kønne omgivelser på begge sider af Gudenåen.
Bor man i Bjerringbro, eller er man her på en kortere eller længere visit, vil man kunne nyde et afvekslende landskab med å, eng, mark, skov og bakker.

 

Sognet:
Bjerringbro sogn blev i 1923 udskilt fra Hjermind, Bjerring og Gullev sogne. Sognet og byen var således beliggende i tre kommuner, der igen var en del af to stifter og to herreder.
Da sognet blev oprettet, var der ca. 1.400 indbyggere. De mange nye bydele viser tydeligt, hvor meget by og sogn er vokset. 
Indbyggertal i Bjerringbro by er ca. 7.400. 
Pr. september 2008 tæller Bjerringbro Kirkesogn 4576 indbyggere. (Kirkesognet dække ikke hele det nuværende Bjerringbro, da bebyggelsen er vokset ud i nabosognene.)

 

Kirken:
Før kirken blev bygget, var byens indbyggere delt mellem de tre ovenfor nævnte sogne.
Indbyggerne havde ikke en fælles kirke, hvor det var naturligt at mødes til gudstjeneste og andre kirkelige handlinger.

Derfor voksede et ønske frem om en kirke i Bjerringbro. I 1910 valgtes der blandt beboerne et udvalg, der skulle arbejde for at få bygget en kirke. Udvalgets arbejde kronedes med held, og den 6. september 1918 blev grundstenen til kirken nedlagt. Desværre ved ingen i dag, hvor grundstenen findes. Den 31. august 1919 blev kirken indviet, og den delte bys indbyggere havde nu fået et nyt fælles samlingssted.

Kirken, der er tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen, er bygget i romansk landsbykirkestil af mursten (tårnet af marksten) med rundbuede hvælvinger.

Den kirke, der blev indviet i 1919, har to gange ændret udsende. I 1957 blev præsteværelse og apsis bygget, og i 1961 blev der bygget sideskib og dåbsventeværelse.

Link til orientering om sognestrukturen.